Kæbekirurg

Sådan bliver du kæbekirurg

Går du med en stor drøm om at blive kæbekirurg men ikke helt ved hvordan du opnår dit mål? En kæbekirurg kan få muligheden for at foretage højt specialiserede mund-, kæbe- og tandbehandlinger på patienterne.

Her er der tale om en specialuddannet tandlæge, med en overbygning på grunduddannelsen og derfor noget du først kan gå i gang med, efter at du har bestået din eksamen som odontolog eller tandlæge, udover at du også skal have minimum 2 års praktisk erfaring i en almen tandlægepraksis. Du vil efter den 5-årige efteruddannelse, kunne komme til at arbejde på en kæbekirurgisk klinik, hvor du får muligheden for at udføre højest specialiserede opgaver indenfor lige præcis dit interesseområde.

Hvad kan du foretage af arbejde som kæbekirurg?

Som kæbekirurg på en kæbekirurgisk afdeling, vil du komme til at overtage nogle af de opgaver, som du allerede har foretaget som odontolog i den almene tandlægepraksis. Dette kan eksempelvis være at fjerne svært tilkomne visdomstænder, eller tænder der sidder tæt på de større nerver. Det kan også være at du kommer i arbejde med at operere tandimplantater på en kæbekirurgisk klinik. Ellers vil der være tale om højest specialiserede opgaver og her er der en hel del adspredelse i jobbet.

Du vil eksempelvis komme ud for, at der skal fjernes tumorer eller cyster, som sidder i mundhule og kæberegionen. Der vil i flere tilfælde være tale om opgaver der skal udføres i fuld narkose, end blot en lokalbedøvelse.

Formålet med kæbekirurger er en høj faglighed

Der findes kirurger og så findes der specialiserede kirurger. Der findes tandlæger og så findes der specialuddannede tandlæger, som eksempelvis en kæbekirurg. Her er formålet med efteruddannelsen, at der opnås en stor faglighed, som er til fordel for patienterne.

For dem der besøger en kæbekirurg, vil have opgaver der kræver mere viden end hvis de kom til en almen tandlægeklinik og forventer at personalet her, er eksperter indenfor det pågældende område. Som kæbekirurg, har du blandt andet både gennemgået forløb indenfor almen kirurgi og almen medicin, anæstesi og har ligeledes fået erfaring og læring i øre- næse- og halssygdomme.

Derudover skal du som kæbekirurg under efteruddannelsens forløb, have flere periode hvor du går i dybden med et valgfrit speciale. Det vil som oftest være et speciale som i sidste ende er baggrunden for det skriftlige arbejde der skal publiceres i et fagligt tidsskrift.

Som kæbekirurg vil du få muligheden for at forske

Det er ikke alle der får muligheden for t blive kæbekirurg. Det kræver en personlige ansøgning og kun omkring to personer, kommer igennem det femårige forløb årligt og ender med at blive specialister i kæbekirurgi.

Du vil højest sandsynligt i forvejen være tilknyttet en kæbekirurgisk klinik og fastansat der, men en af de ting der vægtes ret højt i den ansøgning der skal udarbejdes, er det ønske der eventuelt måtte være for at forske på området indenfor kæbekirurgi. Det er et område og en uddannelse der ligger indenfor den offentlige sektor og kontrolleres og styres af Sundhedsstyrelsen og er på linje med de lægelige videreuddannelser og det er også på helt samme linje, at der er mulighed for at forske indenfor dit interesseområde som kæbekirurg, eventuelt på samme lokation som den kæbekirurgisk klinik du er ansat.

Det er slet ikke umuligt at blive ansat i det private regi og hos en almen tandlægepraksis med en kæbekirurgisk afdeling, hvorfor du også vil kunne få plads til at forske og dykke videre ned i emnerne i håbet om at finde ny viden.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *