Flot designet stue med nye møbler

Ting du skal vide, før du flytter hjemmefra

Det er utroligt spændende at flytte hjemmefra. Det er første gang, du for alvor skal stå på egne ben og klare dig selv. Når du flytter hjemmefra, er det mange ting, som du skal have styr på, og de er ikke alle sammen lige sjove. Det kan kræve noget tid at sikre sig, at der er styr på det hele, og det er derfor en god ide at starte på dem allerede inden, du er flyttet.

PBS og forsikringer

Når du flytter hjemmefra, skal du til at betale regninger og alt det andet, der hører med til at bo ude. Det kan være en stor omvæltning at skulle betale så mange penge om måneden, men så snart du er kommet i gang at bo ude, vil du ikke overveje at flytte hjem igen. Uanset om du flytter i lejlighed, på kollegie, i andelsbolig eller i ejerlejlighed, er det mange ting, du skal have styr på. Noget af det vigtigste er, at du har dine forsikringer i orden. Forsikringer beskytter dig, hvis du har indbrud, eller hvis du kommer til skade, så det er derfor vigtigt, at dine forsikringer gælder fra første dag, du bor ude. Regninger kan også være et helt nyt begreb, for folk der bor ude for første gang. Det kræver lidt tilvænning at skulle betale regninger, men så snart, at de er blevet tilmeldt en PBS-aftale, bliver de betalt helt automatisk. Det eneste du behøver at tænke over, er derfor, om der er penge på kontoen.

Vedligeholdelsesplan

I en lejlighed, hvor du betaler leje hver måned, skal du ikke selv sørge for vedligeholdelse af lejligheden. I en sådan lejlighed er det udlejer, der står for vedligeholdelse og renovering. Men hvis du bor i en lejlighed, du selv ejer, er det dog utroligt vigtigt, at du opretholder lejlighedens stand, og dermed bliver ved med at vedligeholde den. For at lejligheden bliver ved med at være ligeså meget værd, skal den vedligeholdes. Med en udførlig vedligeholdelsesplan ved du hvilke ting, der bør laves nu, og hvilke ting der kan udskydes. Hvis du f.eks. får sat nyt køkken i, er der også stor chance for, at din lejlighed bliver mere værd. Det smarte ved en vedligeholdelses plan er, at man laver en plan for, hvornår tingene skal laves. Dermed har man hele tiden råd til renoveringerne, da der ikke lige pludseligt kommer en renovering, som man ikke havde forudset. Få lavet en vedligeholdelsesplan ved et professionelt firma, så du har en klar ide over bygningens tilstand og behov.

Indretning koster penge

Du har helt sikkert glædet dig til at indrette den perfekte lille lejlighed fuldstændigt inspireret af de fantastiske boligmagasiner. Men møbler og andre indretningsartikler kan være dyre, og du bliver derfor nødt til at gå på kompromis med nogle af dine indretningsideer. Husk altid at man kan finde en masse lækre ting brugt, og derudover er det muligt at købe mange flotte alternativer til high-end brands, så du dermed kan indrette for lidt færre penge. Skriv derudover de ting du ønsker dig allermest på din ønskeliste, og gør dermed indretningsartikler til samleobjekter, du kan have med dig gennem alle hjemmene i dit liv.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *