Gråt vinge over blåt hav

Sådan kan du rejse billigt som student

Det er som bekendt ikke penge, de studerende har flest af. Når man har gang i fuldtidsstudie og skal have råd til både mad, bolig og en enkelt øl i ny og næ, er det svært også at finde penge til at tage ud at rejse. Men en rejse har de fleste nok brug for, hvis man normalt ikke har andet en studiet i tankerne. Der er flere metoder, som gør det billigere at rejse som studerende. Man kan vælge at gå den famøse Camino, som er en pilgrimsrute, der sagtens kan klares for billige penge. Derudover kan du også kigge på afbudsrejser – hvis du er til mere luksus. Så det er faktisk muligt at komme ud at rejse som studerende. Se her hvordan.

Man har brug for pause fra studiet

Hvis man er i gang med en uddannelse, fylder det rigtig meget i hverdagen. Man bruger utallige timer på læsning og opgaver, og lige netop af den grund er det også vigtigt, at man en gang imellem tager lidt tid til sig selv og får slappet af. Og kan man slappe mere af, end man gør, når man er på ferie? Hvis du er blevet lidt træt af studie, er den bedste løsning at tage på ferie – og det kan endda sagtens gøres til ganske fornuftige penge. Hvis du hverken har mulighed for at tjene særligt meget eller spare op, er der stadig måder, hvorpå du kan tage på ferie. Det er vigtigt, at du får plads til rejser i dit budget – det gavner mere, end man lige skulle tro.

Gå Caminoen!

Hvis du gerne vil ud på en billig og længerevarende rejse, er Caminoen den oplagte mulighed for dig. Caminoen er en pilgrimsrute, som ender i Santiago, og som kan gås af alle, der har brug for et lille pusterum fra hverdagens stress. Når man går Caminoen, skal man selvfølgelig også tænke på kost og logi, men alt dette er super billigt, når man går denne rute. Der ligger hostels langs hele ruten, hvor man kan sove til næsten ingen penge, og derudover er mad og vin også super billigt. Denne type rejse bør især vælges af de rejselystne, som har brug for en god udfordring, der ikke behøver at koste en formue.

Prøv afbudsrejser

Hvis du ikke rigtig er den aktive type, er der også ferier, som giver dig muligheden for blot at dase i solen. Det er de mange muligheder for afbudsrejser, du kan udforske. Dette koncept handler om, at du kan købe nogle rejser, der ellers var aflyst, til en billigere pris. Du kan med afbudsrejser komme på rigtig billige charterferier, uden at du behøver at betale fuld pris. Det er altså en rigtig god mulighed, hvis man er studerende og ikke har alverdens penge at tage på ferie for. Uanset hvilken slags ferie du er til, skulle det i hvert fald være muligt at komme på en dejlig ferie, som kan få tankerne væk for en stund.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *