Lydbog

Lydbøger hjælper ordblinde med at læse

Det er efterhånden velforstået, at det at læse er godt for os, på flere forskellige måder. Blandt andet er det en måde at lære på, og jo lettere man har ved at læse, jo mere kan man lære, og jo mere kan man så læse.

For ordblinde bliver dette en stor udfordring, for er det for svært at læse, så får man læst, og dermed lært, mindre og mindre.

Netop derfor er det fantastisk, at lydbøger er blevet så populære. De fungerer som et godt værktøj for ordblinde, som gerne vil blive bedre til at læse. Nedenfor kan du lære mere om, hvordan dette kan virke.

At læse med ørene giver stolthed

I dag er der stadig nogle derude, som mener, at det at høre lydbøger lidt er snyd – ”man gør jo ikke så meget af arbejdet,” kan de sige. Men for ordblinde er sagen faktisk en helt anden.

Det kan nemlig være rigtigt fordelagtigt at høre en lydbog, mens man som ordblind prøver at følge med i selve teksten. At vælge denne tilgang tillader, at man også har fremgang i læsningen.

Rent mentalt er dette vigtigt. Mange ordblinde kan føle, at de for ofte går i stå og slet ikke kommer i gang med læsningen. Ved at ”læse med ørene”, så kan de følge med, samtidig med, at de læser så meget, som de nu kan!

En god fortælling er sund

Lad os ikke lyve – mange af os kan nævne én bog, som virkelig inspirerede os, som virkelig fik os til at føle noget! Dette er desværre ikke en følelse, som lige så mange ordblinde får, fordi de kan have svært ved at læse hele tekster.

Med lydbøger får ordblinde muligheden for at opleve disse nye verdener i litteraturen på en måde, som ofte har været gemt for dem.

Dette er godt, for det giver nye perspektiver og tillader, at man tænker anderledes over tingene. Mange af os finder også inspiration til vores senere uddannelse eller hobby igennem litteraturen – måske er det noget, som vi alle kan komme til at opleve?

Indlæringen kommer faktisk med lydbøger

Udtale, ordforråd og koblingen mellem lyd og symboler på papiret. Alle disse ting er aspekter af læsningen, som for ordblinde kan være utroligt svære at komme over. Men kommer man over dem, så er der en verden af litteratur derude.

Heldigvis, så kan lydbøger hjælpe med netop dette! Ved at høre, hvordan forskellige ord bruges og siges, så giver det mange ordblinde, især børn, med rent faktisk at forstå mere.

De kan blandt andet lære nye ord, for dem finder man mange af i litteraturen. Der er også god chance for, at de fanger nogle ord, som de har svært ved at udtale. At få tingene udtalt af en professionel kan faktisk være fantastisk for indlæringen og kan gøre processen lettere.

Lydbøgerne er kommet for at blive, og for ordblinde, så er dette en helt fantastisk ting. De kan nemlig få mere frihed til at læse og større adgang til litteraturens verden end nogensinde før!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *