Person holder kuglepen over papir med salg

Lær om salg ved at blive telefonsælger

Den bedste måde at lære om noget som helst på, er ved at sidde med det mellem hænderne. Du kan altid lære om det teoretisk, men der kommer et punkt hvor du ikke kan lære meget mere, før du har prøvet at arbejde med det i praksis.

Dette gælder også telemarketing. De fleste danskere har nok oplevet at blive ringet op af en telefonsælger, der prøver at sælge dig enten et avisabonnement, nogle diætpiller eller noget helt tredje. Lige meget hvilket produkt de forsøger at sælge, har de fleste danskere nogle ret stærke holdninger til telefonsælgere.

Man tænker at det da ikke kræver særlig meget at være telefonsælger. Man skal jo bare ringe folk op, spørge om de vil købe noget, og så er det, det, ikke? Nej, faktisk ikke. Det er slet ikke så nemt som mange måske tror.

Den ufrivillige kunde giver den bedste erfaring

Man lære ikke særlig meget om salg, hvis alle allerede er interesseret i at købe det produkt man gerne vil sælge dem. Som sælger handler det trodsalt om at overbevise den potentielle kunder om at de har brug for det produkt som du gerne vil sælge dem.

Denne disciplin bliver endnu sværere som telefonsælger. Du kan nemlig ikke længere bruge udstråling eller demonstration til at sælge dit produkt, men har i stedet kun charme og ord til rådighed.

Som tidligere nævnt findes der også en hel masse fordomme omkring telefonsælgere, og de fleste danskere har et negativt syn på telemarketing som en helhed. Det betyder at det er endnu sværere for telefonsælgere at få sendt deres produkter ud, og de lære derfor en hel masse af at møde så mange ufrivillige kunder. At være telefonsælger er nok cirka ligeså svært som at skulle sælge sand i en ørken.
Men det er denne modgang og alle disse ufrivillige kunder der giver den bedste salgserfaring. Du lære hurtigt hvad der virker og hvad der ikke gør, for virker dine salgsteknikker ikke, så kommer du til at opleve rigtig mange gange at røret bliver smækket på.

Det perfekte studiejob for den salgsinteresserede

Er du interesseret i handel og kunne du måske tænke dig en karriere indenfor salg, er telemarketing et rigtig godt sted at starte. De fleste vagter hos telemarketing selskaber ligger om aftenen, og et derfor et job der er ideelt at have ved siden af sit studie.

Udover at du lære en hel masse godt indenfor salg, kan et job indenfor telemarketing også give nogle gode egenskaber der kan hjælpe dig i en masse andre aspekter af arbejdsmarkedet.

På grund af de mange sure kunder du kommer til at møde på en daglig basis, er det en nødvendighed at lære at bevæbne dig med en god omgang tålmodighed.
Du vil opleve røret blive smækket på, at blive svinet til og en masse andet grimt, og et job i telemarketing kan på den måde lære dig at børste det af dig og have tålmodigheden til at fortsætte dit arbejde uden at miste modet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *