Hvorfor lære Excel?

Lærer kan bruge det for at sammenligne en elev med jævnaldrende. Iværksættere kan bruge det for at vurdere om et salg er rentabelt og forskere til at finde homogeniteten af et datasæt.

Hvad snakker jeg om? Microsoft Excel selvfølgelig.

For mange er evnen til at udnytte Excel optimalt, ikke noget der blev lært i skoletiden. Der har muligvis været et forsøg på at undervise i programmet på skoler, men de færreste kan se det nyttige i programmet. Dette er en ærgerlig tendens, da Excel er mere komplekst end bare at lægge tal sammen og kan langt mere, end du sandsynligvis selv har indset.

På arbejdsmarkedet i dag, opbevares det meste data elektronisk. Excel fungerer ikke kun som en nem måde at gemme og vise denne data på, men hjælper også med at filtrere, sortere og analysere oplysningerne i regnearket. Ud over at organisere data, er Excels overflod af programmer og funktioner beregnet til at spare tid. På den måde vil du effektivisere din arbejdsdag og frigive tid til at fokusere på kernekompetencer.

Programmet kan også bruges til at holde styr på privatøkonomien. Her kan man let med hjælp fra de forskellige funktionerne og formler, få regnearket automatisk til at beregne de indtastede tal. På den måde er du sikret mod de fejl, der let finder sted når beregningerne laves manuelt.

Ud over at hjælpe med at lette arbejdsbyrden, foregår Excel i et format der let kan ses af flere individer på tværs af kontornetværket. Endeligt kan det data der er gemt i Excel, nemt konverteres til en PowerPoint og dermed hurtig være klar til en eventuel fremlæggelse af oplysningerne.

Som ledig kan større Excel know-how øge jobmulighederne. Det er endnu stadig de færreste der er bekendte med brugen af Excel, så hvorfor ikke reklamere med sin viden på CV’et. Det er dog vigtigt her, ikke kun at skrive man kan bruge Excel, men nævne de forskellige funktioner som for eksempel Pivot tabeller. På den måde bliver arbejdsgiveren bevidst om, at ansøgeren ikke kun er bekendt med programmet, men kan udnytte dets funktioner til at analysere data.

En amerikansk undersøgelse viser, at en mellemkvalificeret jobansøger med kendskab til Excel, kan spare virksomheden effektiv arbejdstid, svarende til ca. 700 kr. om ugen. Samme undersøgelse viser også, at fuldtidsansatte med Excel-færdigheder i visse brancher, får en startløn der er 7.000 kr. – 49.000 kr. større, end dem uden videre kendskab til programmet.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *