Student

Guide til at spare penge som student

Det er ikke nogen hemmelighed, at økonomien ikke er særlig flatterende, når man er studerende. Dette er dog ikke ensbetydende med, at livet som studerende absolut skal være surt og tvært. Det gælder i bund og grund blot om at have et godt overblik over sin økonomi, så man kan afstemme udgifter og indtægter. Hvis du synes, at pengene slipper lidt for hurtigt op hver måned, så kig med her, hvor du får nogle gode råd til at spare penge som student.

Hvad bruger du penge på?

Det første skridt er at finde ud af, hvad du bruger dine penge på. Her er det ikke nok at gå en måned tilbage, men tjek derimod dine kontoudtog igennem for flere måneder, hvor du naturligvis har haft samme indtægt som nu. Mange synes, at de har en god fornemmelse af, hvad de bruger deres penge på, men i mange tilfælde bliver man ret så overrasket.

Få fat i et gratis regnskabsprogram

Når du har fået et overblik over dine udgifter og dit forbrug, så skal du i gang med at lægge et budget. Hertil vil et simpelt regnskabsprogram være en stor hjælp. På nettet kan du både finde gratis regnskabsprogrammer og mere udførlige regnskabsprogrammer med en gratis prøveperiode, så du kan teste dem af og finde det gratis regnskabsprogram, der passer til dit behov.

Nu skal du have listet tingene op i dit budget. Budgettet er inddelt i flere poster, der blandt andet tæller dine indtægter og dine udgifter. Af indtægter kan nævnes fritidsjob, SU, boligstøtte og hvad du nu ellers modtager af penge på din konto.

Udgifter tæller alle de beløb, der trækkes ud af din konto. Herunder opdeles de i de faste udgifter såsom husleje, vand, varme, forsikringer og lignende, og så den anden del, der tæller dit forbrug.

Sidst men ikke mindst, så er det en god idé at lave en opsparing, så du altid har til uforudsete udgifter såsom tandlæge, gaver og lignende, som ikke er en del af dit månedlige forbrug. Det er dog vigtigt, at du har disciplin nok til udelukkende at bruge denne opsparing til det, som den er tiltænkt.

Tilpas dine poster

Nu har du via dit budget i regnskabsprogrammet et overblikket over din økonomi som studerende. Nu er det tid til at justere på den. Er der nogle poster, der kommer bag på dig? Den nemmeste knap at skrue på er forbruget. Her tænkes der i fest, mad, husholdning og luksusting.

Vil du helst ikke skære i festerne, så kan du begynde at planlægge dine indkøb. Sørg for at læse tilbudskatalogerne igennem og handl ind én gang om ugen, så du undgår impulskøb. Del kødpakkerne op og smid dem i fryseren i mindre portioner og gå gerne efter nedsat kød med kort holdbarhed. Det holder fint flere måneder i fryseren.

Husk også at du som studerende kan få rabat mange steder via dit studiekort, ligesom mange forsikringsselskaber tilbyder studierabat. Dette er værd at undersøge, da du i givet fald får samme vare eller ydelse til en lavere pris.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *