skoletaske

Bo godt og billigt, imens du læser i Odense

Satser du på at blive optaget på én af Odenses mange videregående uddannelser? Måske er du allerede kommet ind? Så er du sikkert i fuld gang med at sondere det odenseanske boligmarked. Selvom Odense er langt billigere end både København og Århus, så er priserne en del højere end i de mindre byer, og det er ikke altid nemt at få et sted, når man kommer udefra. Det er også ret besværligt at skulle køre frem og tilbage for at se en masse lejligheder, man ikke får, hvis du for eksempel bor i Jylland nu.

I stedet kan du overveje at finde et sted i nogle af de omkringliggende byer, for eksempel en Lejebolig Assens eller Svendborg. Her er priserne nogle helt andre, og så er byerne faktisk rigtig hyggelige ovenikøbet.

Få flere kvadratmeter for pengene

For under 5000 kr. kan du finde en lejlighed i Svendborg eller Assens. Men spørgsmålet er så, hvor meget du egentlig får for pengene. Hvis du skal bo i Odense, og især Odense C, får du ikke meget mere end et værelse eller to små for 5000 kr. Du får naturligvis eget toilet og køkken, så der er altså tale om en lejlighed og ikke et værelse, du lejer dig ind i. Størrelsen vil typisk ligge omkring de 50 kvadratmeter. Det er jo rimeligt nok, men det bliver altså endnu bedre, hvis du bevæger dig uden for byen!

Her kan du nemlig få to store eller i nogle tilfælde tre værelser for 5000 kr. i husleje. Det er alligevel noget af en forskel, og du kan virkelig få meget for pengene. Hvis du gerne vil have mere at have det sjovt for, kan du nemt få en fin kollegiebolig til nærmest ingenting. Så er der rigeligt at bruge på cafébesøg, byture og så selvfølgelig transporten. For bosætter du dig uden for Odense, skal du selvfølgelig finde en måde at komme til byen på – og cykelturen bliver alligevel lidt længere, end de fleste kan overkomme.

Gode transportmuligheder

Der er lidt forskel på, om du vælger en lejebolig i Assens eller Svendborg. Der er ikke specielt langt mellem Odense og Svendborg, og så går der også en fin togforbindelse. Det tager kun 40 minutter i toget, så på den måde er det ikke anderledes end at bo i udkanten af København og skulle ind til midtbyen. Bor du i Assens, er transporttiden i tog lidt længere, og så skal du måske begynde at overveje, om de penge, du sparer, ikke skal bruges på en lille bil. I bil tager det cirka 45 minutter mellem Odense og Assens, hvilket er til at overkomme for de fleste.

Du skal dog være opmærksom på, hvor mange fysiske timer du har på din uddannelse. Hvis du skal møde hver dag klokken 8, er det måske ikke helt ideelt at bosætte sig så langt væk. Går du i stedet på et af de studier, hvor der måske er to forelæsninger om ugen, kan det sagtens fungere, især hvis du er til det lidt mere rolige liv i mindre byer.

Der er både fordele og ulemper ved alle valg, og derfor skal du selvfølgelig vælge det, som passer bedst til dig.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *